Storm sejrer på ny.

Brogaarden Optimals nu femårige STORM (Phoenix Reach - Cow Girl) sejrede præcis på treårsdagen for sin forrige sejr som var i Vinterfavoritternes Ærespræmie i 2013. Under træningen til sin treårs sæson blev Storm så svært skadet at han måtte have en meget lang løbspause og det var derfor velfortjent at hans tålmodige ejer Maj-Britt Hjort-Pedersen nu kunne tage imod ham som vinder i Two-Four Handicap over 2400 meter på Klampenborg den 22. oktober. I sejren sad lige som ved hans toårs sejr Nikolaj Stott og træningen står Flemming Poulsen for.

Gold Tyranny vinder på Jägersro

Vort opdræt, toårige Gold Tyranny (Zoffany - Thara) vandt en flot sejr i Red Ribbon 2års løbet på Jägersro idag. Første præmien var på gode 61.000 sek til ejeren Omar Zawawi. Gold Tyranny trænes af Lennart Reuterskiöld jr. som indkøbte ham på sidste års York auktion for 300.000 danske kroner. Gold Tyranny, som hed David hos os, startede idag for tredje gang og Jacob Johansen udtalte efter løbet at han er vokset meget på det sidste både fysisk og mentalt og at han passer på længere distancer. Vi følger hans næste start med spænding.

Stradivarius 3. i Tyskland

Stradivarius sluttede på en tredjeplads i Köln's Listed opgør Silbernes Band over 3850 meter, som også er Tysklands længste fladløb. Efter et meget afventende ridt af den lokale jockey Josef Bojko spurtede Stradivarious godt i opløbet og var knapt slået fra andenpladsen. Løbet vandtes af den treårige hoppe Carpathian.

Stradivarius starter i Tyskland

På søndag den 16. oktober går turen til Köln for stutteriets stolthed Stradivarius. Efter sin flotte sejr i Stockholm senest skal Stradivarius nu ud på en endnu længere distance 3850 meter i Listed Race "Silbernes Band der Ruhr" om €25.000. På sit formtal er han bedst inde i løbet og det bliver meget spændende at følge denne ham. Han rides af den lokale jockey Josef Bojko. Startlisten kan ses her: https://www.german-racing.com/gr/renntage/rennen.php?id=1284718&d=20161016&s=N

Højdepunkter
Seneste artikler
Arkiv
Søg efter Tags

©  Stald Jupiter 2013.

Layout by The Paddock - Scandinavian Race Media