Finn Ind Again giver fødselsdagsgave.


Vort nu niårige opdræt Finn Ind Again (Primo Valentino), som ejes af Stald Finn Ind og trænes af Inge Mette Deigaard gav igår sin faste morgenrytter og assisterende træner Gert Hansen en velfortjent 80 års fødselsdagsgave.

Med Dina Danekilde i sadlen vandt han en flot sejr i Gentofte Kommunes Ærespræmie på en bane, som normalt er lettere end han foretrækker. I feltet var gode heste som Maltho og Falconet.

Finn Ind Again har nu vundet 9 sejre i karrieren og 685.051 kr.

I et andet af dagens hovedløb H.K.H. Prinsesse Benediktes Ærespræmie vandt vort opdræt HOVSA (Academy Award - Tempi) en let sejr med den meget talentfulde rytterske Malin Holmberg i sadlen. Hovsa ejes nu af Jane Eldrup Jensen, hustru til træner Søren Jensen. Foto nederst.

Fra stutteriet kan vi fortælle at vore to "rejsende" avlshopper Thara og Schwarzweiss nu er vel hjemme efter ophold og bedækning i henholdsvis Tyskland og Frankrig.

De er begge konstaterede i fol ved tophingstene Tertullian (Thara) og Sindar (Schwarzweiss).

Featured Posts
Recent Posts
Follow Us
Search By Tags
Archive
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

©  Stald Jupiter 2013.

Layout by The Paddock - Scandinavian Race Media