Opdrætter trippel på Klampenborg idag.


Stutteriet havde en god dag på Klampenborgs Store dag - Damernes dag, søndag den 2.september 2018.

Først var det en dejlig overraskelse at se vort nu 12 årige opdræt Finn Ind Again (Primo Valentino - Adept) vinde for 15 gang i sin karriere for ejer Stald Finn Ind og træner Inge Mette Deigaard.

I sadlen sad den unge, talentfulde Cecilia Sjørup-Johnsen, som efter sejren havde fornøjelsen af at blive belønnet med sin vægt værd i Taittinger Champagne ( 38 flasker).

Der har nok været fest i stalden bagefter!

I Stutteri Stork Maidenløb fik treårige Gaia (Appel au Maitre- Amusement) sin først sejr i 6 starter.

På forhånd troede man at distancen var i det korteste for hende, men hun viste sin klasse over de 1400 meter og vandt sikkert i hænderne på Nikolaj Stott og i Søren Jensens træning.

Stort tillykke til ejerinden Karen Margrethe Sig Rasmussen.

Vi tror og håber på at der følger flere sejre i fremtiden for Stradivarius' og Yes Sir's lille søster.

Netop Yes Sir afsluttede den flotte dag med en god sejr i Carl Ras Cup II under jockey Jacob Johansen til en kontant belønning på 19.000 kr.

Yes Sir, der også trænes af Søren Jensen ,ejes af Beatrice Marsing, som har haft en del modgang med Yes Sir på grund af sygdom. Nu fortryder hun næppe at hun alligevel ikke solgte ham. Fremtiden tegner sig efter dette lysere for Yes Sir's videre karriere.

Featured Posts
Recent Posts
Follow Us
Search By Tags
Archive
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

©  Stald Jupiter 2013.

Layout by The Paddock - Scandinavian Race Media