Derbyvinder til Stald Jupiter

Efter vort indkøb på Goffs Sales iIrland har vi nu også suppleret med en danskfødt avlshoppe.

Og det er ikke mindre end derbyvinderen fra 2011, Tigress Eleven.

Hun har hidtil haft sin avlskarriere på York Stutteri, hvor hun har haft 2 startende afkom i Sun Of A Gun (Mingun), der er vinder af 2 løb og 12 placeringer. Tigers Carlras (Juniper Tree) har startet en enkelt gang i 2019 som toåring og opnåede en god andenplads. Desuden har hun en åring i 2019 efter den engelske derbyvinder Sir Percy.

Tigress Eleven kommer drægtig til os efter bedækning med Galileo sønnen, Juniper Tree på York Stutteri.

Moderen til Tigress Eleven hedder Kutbeya, som var champion ældre hoppe i Skandinavien i 1997. Hun vandt 10 løb og var tredje i Gr 3 løbet Stockholm Cup International.

Kutbeya tilbragte slutningen af sin avlskarriere hos os på Stald Jupiter, hvor hun producerede vinderne Carl Ras Dana Lim og Khan. Inden da havde hun leveret Aladar, som vandt 10 løb og var anden i Dansk Derby. Et andet fremragende afkom var Salida, som vandt 5 løb og var anden i Norsk Derby og siden blev mor til EFESOS. (Vinder af Scandinavian Open Gr 3)

Foto Stefan Olsson. Tigress Eleven trænet af Hanne Bechmann og redet af Nikolaj Stott efter Dansk Derby 2011.

Featured Posts
Recent Posts
Follow Us
Search By Tags
Archive
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

©  Stald Jupiter 2013.

Layout by The Paddock - Scandinavian Race Media