Stradivarius vender hjem til sin fødeø.

I stald Jupiter er vi meget interesserede i vore afkoms velfærd efter endt løbskarriere.
Efter den store skuffelse for 3 år siden, hvor Stradivarius blev offer for en alvorlig seneskade har han været i rekonvalescens og omskoling til ridehest på Digelsgaard i Hørsholm hos Christel Hennebjerre. Dette siger vi stor tak til Christel for.
Nu har han netop fået et nyt hjem på et dejlig sted på Fyn hos spring- og jagtrytteren Ejlin Skøtt.
På ovenstående billede prøverider Ejlif ham og var straks begejstret og fik ham med hjem til Fyn.
Ejlif Skøtt har i mange år drevet Odense Internationale Hestetransport og hans hustru Pia er både dressur rytter og opdrætter af varmblods heste.
Pudsigt nok har samme Pia redet for Stald Jupiter i amatørløb for et antal år siden.
Vi ønsker familien megen glæde med "vor" pragtfulde Stradivarius.