Velafviklet åringsauktion


Vi vendte tilfredse hjem fra åringsauktionen på York Stutteri igår.

Begge vore åringer fandt nye gode hjem og ejere.

Nr 64 den mørkebrune hoppe efter Juniper Tree og derbyvinder Tigress Eleven blev købt af svenske Roland Johansson og går i træning hos Lennart Reuterskiöld jr. på Jägersro. Hammerslaget var 100.000 kr.

Nr 96, som var sidste hest i ringen, er en brun vallak efter tophingsten Zoffan og Dutch Diamond. Hun er mor til 3 vindere. Se foto ovenfor.

Køberen var ODO ApS, som tegnes af en forholdsvis ny ejer i sporten Peter Odorico. Han fik hammerslaget på 200.000 kr og han går i træning hos Søren Jensen i Klampenborg.


Vi ønsker begge ejere meget held og lykke.


Featured Posts
Recent Posts